Vi mødes på Torvet i Gråsten
Evt. Tur til Immervad Bro, Hærulfstenen og Vedsted dysserne (kaffepause) og hjemad over Marstrup, Vilstrup, Diernæs, Vikær Strande, Sønderballe, Genner Strand,
Immervad Bro:
Et par kilometer nord for Hovslund, hvor Immervad Å krydser Hærvejen, ligger Immervad Bro. Broen, der er bygget af sten, regnes for at være Hærvejens mest berømte bro.
Området Immervad, hvor broen ligger, er desuden historisk kendt for at have lagt jord til et slag mellem Erik af Pommern og de Holstenske grever i 1422. Slaget skulle efter sigende have været så voldsomt, at vandet i floden blev farvet rødt af blod.
I helt gammel tid, inden der blev bygget en bro, skulle man vade over Immervad Å eller køre gennem vandet, hvor det var lavest. Senere blev der bygget en træbro, men i slutningen af 1700-tallet var den så faldefærdig, at det var farligt at færdes på den, hvorfor den afløstes af en stenbro.
Broen betød at det blev væsentligt nemmere for kvægdriverne at vandre med deres kvæg fra Danmark til markederne i Hamburg og Rendsburg. På en gennemsnitsdag passerede der mellem 700 og 800 okser over broen, hvilket den nærliggende Immervad Kro givetvis har nydt godt af.
Stenbroen blev bygget i 1787 og alle stenene, der er brugt til broen, er hugget ud af én stor sten. Den blev bygget af en landmand fra Skovby ved navn Jørgen Petersen Årøe, der sammen med sin nabo Matthias Poulsen kløvede de lange bjælker ud af stenen, der lå på en mark ved Skovby. Det må have været et meget svært arbejde, for nogle af stenbjælkerne er 3,5-4 meter lange og 35 cm i tværmål, og alt dette ud af én stor sten. Det siges endog, at kun halvdelen af stenen blev brugt til brobygningen.
Hærulfstenen:
Hærulfstenens placeringen ved Hærvejen illustrerer både Hærvejens historiske betydning, men også, at området omkring Hovslund har været beboet i mange år. Stenen er en yndet attraktion for de mange cykelturister der befærder Hærvejen, og derudover er den vel nok det nærmeste Hovslund kommer på et egentligt vartegn.
Hærulfstenen kan tidsfæstes til omkring årene 850-900 (vikingetiden). Stenen er ca. 2 meter høj og vejer omkring fire tons. Den bærer kun mandsnavnet ”Hairulfr”, der er skrevet med runer. Navnet er oldnordisk og kendes bl.a. fra Norge og Island. Det menes at være en sammentrækning mellem ”Hær” og ”Ulv”, hvilket tyder på, at Hærulfstenen er opført for at ære en stor kriger her fra egnen. Dette understøttes af et gammelt sagn, der siger at Hærulf var jarl over vikingerne her på egnen for mere end 1000 år siden.
Hærulfstenen har været vidt omkring i sin levetid. I 1854 blev stenen fredet og lyst som ejendom for Kong Frederik d. 7., men blot 10 år senere førtes stenen til Berlin af den preussiske prins Friederich Carl til Berlin efter det danske nederlag i 1864. Her blev den opstillet i parken ved prinsens jagtslot ”Dreilinden” i Wannsee.
Siden genforeningen i 1920 var der ihærdige forsøg på at få stenen tilbage. Bl.a. forsøgtes den byttet for en drittel smør, men forgæves. En anden mand havde udtænkt en kidnapning af stenen og tilrettelagt planen i alle detaljer. Men da bilen med løfte- og læssegrej samt camouflage skulle af sted, blev han alligevel bange for sit foretagende og modet svigtede.
I stedet kom Hærulfstenen tilbage til Hovslund vha. mere diplomatiske midler. I oktober 1951 lykkedes det a få stenen frigivet, bl.a. med hjælp fra Berlins daværende overborgmester Dr. Ernst Reuter, der selv stammede fra Aabenraa.
I en tysk jernbanevogn blev den i pæn og renset stand leveret tilbage til Hovslund Station, der dengang endnu havde holdeplads, og vha. CF-kolonnen fra Haderslev blev Hærulfstenen læsset fra toget over på en bil, der fragtede stenen det sidste stykke hjem til dens retmæssige plads ved Hovslund, hvor den har stået siden.
Vedsted dysserne:
Hjemturen::
