Torsdag den 9. juli 2026 - Frihedsbroen
2026 Program
Afgang fra Torvet i Gråsten kl. 19.00
Turen til Frihedsbroen gik over Aabenraa, Ø. Løgum, Hovslund, Vedsted, Vojens, Gammel Ladegård, Ringtved, Maugstrup, Kastvrå, Farris, Troldkær, Skodborgskov, Skudstrup, Knagmøllen, Frihedsbroen, Københoved, Stenderup, Ø. Lindet, Nustrup, Kolsnap, Bevtoft, Sikringsstilling Nord, hvor vi sagde mojn og kørte hjem herfra.
Skønt vejr at køre tur i.
Vi hold pause ved Vojens kirke, Frihedsbroen og Sikringsstilling Nord.
Flot område ved broen - læs om historien nedenfor.
8 MC - 8 personer - 168 km
Tur til Frihedsbroen ved Københoved efter et tip fra Per, undervejs forbi 'Æ Knagmølle' (vandmølle hvor man tidligere malede knogler fra dyr)..
Reinar fører an - ca. 170 km
Historien
Frihedsbroen har en lille, men vigtig plads i den nationale kamp i perioden fra 1865 til 1920. Her krydsede sønderjyderne nemlig Kongeåen, når de skulle til møde i Skibelund Krat.
De tyske grænsegendarmer holdt til i et simpelt træskur. På de store mødedage i Skibelund Krat noterede de omhyggeligt navnene på alle de sønderjyder, som krydsede broen for at gå til møde i Skibelund Krat.
Ved Frihedsbroen har man bevaret de karakteristiske rød-hvide-gelænderfarver, der i perioden 1864 til 1920 blev brugt til at markere danskheds-følelsen i området. De officielle grænseovergange var ved Foldingbro og Skodborg Hus.
Frihedsbroen har fået sit navn efter huset, der ligger lidt nord for broen, nemlig kampestenshuset Friheden. Huset blev bygget i 1870 af H.D. Kloppenborg fra Københoved, som var en af foregangsmændene for sønderjydernes kamp for at komme til at høre til Danmark. Da han havde bygget huset, blev der også brug for en bro. Det oprindelige vadested, som ellers brugtes ligger længere mod vest, og kom ikke forbi huset.
De 3 broer
Faktisk består Frihedsbroen over Kongeåen af tre broer: Længst mod nord er broen over selve Kongeåen. I midten er der en bro over et kildespring,
hvis tilløb til Kongeåen faktisk løber mod øst - dvs. modsat Kongeåens vandstrøm. Underføringen bruges mest af kreaturer. Og så er der den sydligste bro over en engvandingskanal.
Engvandingskanal
Står du på Frihedsbroen og kigger langs Kongeåens sydlige del, så ser du langs med brinken et dige. Det er rester af et engvandingskanal-system. Kanalen her ved Frihedsbroen stammer fra årene efter 1874 og er 8 km lang, og som har gået fra Knagemøllen, der ligger ca. 3 km mod øst, hvor der var en opstemning af åen, og efter møllen ledtes vandet ud i en kanal langs åen. Vandet brugtes til at vande de lavtliggende engarealer mellem kanalen og åen gennem et fordelingssystem af grøfter. Vandet var næringsrigt, og gjorde at høudbyttet blev større, og man derfor lettere kunne klare sig gennem vinteren.
