Rita_og_Reinar_Verdun_Braine - MC Graasten - ta' en tur med os!

Formålet med turen var at finde spor efter Reinars bedstefar - Jes Tychsen Thomsen, som blev såret under tyskernes erobring af Fort Vaux.

Desværre var det ikke muligt at finde hans grav, da der omkring Verdun er 29 tyske kirkegårde.

Der er nu sendt en forespørgsel til Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge e.V. for at høre, om de kan finde hans grav - umiddelbart er det ikke muligt at finde ham på oversigten.

Turen derned gik over Glückstadt med færgen til Wischhafen og med blanding af bundesstrasse og motorvej til Altstätte, hvor vi havde reserveret overnatning på Gasthaus Bredeck-Bekker (kan kun anbefales).

Videre herfra over Duisburg til Belgien og ind i Luxemborg, hvilket var en flot tur.

Vi ankom til Citotel Tigre i Verdun sent på eftermiddagen og fik os indkvarteret - heldigvis kunne pigen i receptionen lidt engelsk.

Hotellet ligger ca. 2 km fra centrum i Verdun, så vi fik et par gåture i de 3 dage vi var i Verdun.

Der var 35 - 36 grader i området, så det var både varmt at gå og køre på MC.

Vi ankom til Verdun den 14. juli.

Det er Bastille dagen i Frankrig, så der var fest og glade dage i gaderne og på boulevarden ned mod floden Meuse - der blev affyret kanonskrald og raketter, som når der er nytår her i Danmark.

Den første dag besøgte vi Benhuset - Ossuaire de Douaumont - og Fort Vaux - Fort Vaux var stedet, hvor min bedstefar i februar 1916 blev såret og senere døde under tyskernes første forsøg på erobring af stillingen, som er en kæmpemæssig bunker.

I Benhuset er kun nævnt de faldne franske soldater men det gjorde stort indtryk at se Benhuset, hvor knoglerne fra tusindvis af faldne soldater opbevares i rum i kælderen.

Knogler, som til dato findes i området under markarbejde m.v.

Fra Benhuset kørte vi til Fort Vaux og det var en sær følelse at tænke sig, at bedstefar var her og havde kravlet rundt i løbegangene omkring fortet for derefter muligvis at blive skudt eller blive såret af en granat.

Det gør ondt at tænke sig, at han og hans to brødre og mange andre sønderjyske unge mænd måtte lade livet for at deltage i en krig for Tyskland, som de måske slet ikke havde "lyst" til.

Den sidste dag kørte vi til Braine for at se den danske kirkegård hvor der ligger 79 danske soldater begravet - resten af de knap 5000 faldne sønderjyder ligger spredt ud andre tyske kirkegårde omkring Verdun og ud over hele Europa.

Vi havde besvær med at finde kirkegården, men da vi holdt ved den almindelige kirkegård (hvor der også lå britiske soldater) blev vi tilbudt hjælp af 2 belgiere, som llige havde været på den danske kirkegård. De tilbød at vise os vejen.

Turen hjem gik over Ardennerne til Belgien igennem slugte og dale - jeg var slet ikke klar over der var så mange bjerge her.

Vi indkvarterede os i Moerle i Holland på et super sportshotel hvor der var flere fodboldhold på træningslejr.

Fra Moerle kørte vi med motorvejen mod Cloppenburg, hvor vi havde reserveret værelse til den næste nat.

På motorvejen kom der mærkelige lyde og senere fandt vi ud af, at det var hver gang en kugle fra lejet fløj ud og ramte motorcyklen.

Men 12 km før Clopppenburg måtte vi ind til siden på en motortrafikvej, da det forreste højre hjulleje var fuldstændig ødelagt og styringen blev meget ustabil. Vi listede dog videre med 40 km i timen og ankom til hotellet.

Det var lørdag, så derfor kunne vi ikke få fat i noget værksted men kun SOS Vejhjælp, som vi aftalte med selv at forsøge at få den repareret mod at SOS refunderede os udgifterne til de ekstra overnatninger og bugsering.

Mandag morgen fik vi fat i et autoriseret Suzuki værksted i nabobyen Visbek 20 km derfra, så vi fik et par ufrivillige overnatninger i Cloppenburg og Visbek.

Værkstedet hentede os mandag morgen og bestilte reservedelene som ankom tirsdag hvor begge lejer i forhjulet blev skiftet.

Da Suzukien skulle ned af traileren faldt den om på siden på traileren - der blev fuldstændig stilhed indtil vi havde konstateret, at der ikke var sket skader på den - pyha.

Vi har kørt knap 2.500 km.

Desuden gik stikket til Garmin'en itu og uden en Garmin på de små veje i Luxemborg, Frankrig, Belgien og Holland er man lidt lost men i Lidl kunne vi få en anden USB lader.