Torsdag den 30. maj 2019 - Kr. Himmelfartstur - MC Graasten - ta' en tur med os!

Ta' på tur med os - vi mødes på Torvet i Gråsten torsdage kl. 19.00
(fra september dog kl. 18.00)
Ta' på tur med os - vi mødes kl. 19 på Torvet i Gråsten
Gå til indhold

Torsdag den 30. maj 2019 - Kr. Himmelfartstur

Program tidligere år > 2019 Program
Kr. Himmelfartsturen 2019 til Rügen - afgang fra Torvet i Gråsten kl. 08.00.

Torsdag den 30. maj:
Vi var alle klar lidt i 8 og startede turen mod Rügen i lidt smuskvejr.
Den første del af turen indtil Kiel var på motorvejen.
Herfra fortsatte vi nord for Lübeck til Timmendorfer Strand, med færgen ved Travemünde og derefter til Wismar, hvor vi holdt frokostpause hos en Döner i nærheden af kirken i centrum af byen.
Grethe og Leif holdt øje med vores MC'ere imens for en favorabel pris på fiktive 10€ :-).

Vi nåede til Rostock hvor der gik lidt hurlumhej i Garmin så vi valgte at køre direkte til Gingst.
Undervejs holdt vi kaffepause på en vej, som tilsyneladende var spærret af for gennemkørsel, men flere modkørende som kom den vej fra, sagde, at vi godt kunne fortsætte.
Jørgen havde en lagkage i topboksen og den så stadig flot ud, selv efter en lang køretur - rigtig god kage som Jørgens datter havde lavet.
Birgit og John havde også kage og kaffe med, så vi fik en god gang eftermiddagskaffe.


Vi ankom til Gingst kl. ca. 17.50 og var klar lidt efter til aftensmaden.

Fredag den 31. maj:
Denne dag var afsat til en rundtur på Rügen.
Vi sigtede mod Binz, som er en badeby på øen.
Der var som alle dage en voldsom trafik på vejene.
Undervejs måtte Rita og Reinar desværre ned og ligge med MC'en da vi skulle ud fra en vej med meget dårlig belægning og huller.
Vi ankom til Binz satte MC'erne og gik en tur ned til stranden.
På en cafè fik vi en velfortjent kop kaffe og is.
Videre herfra mod Prora.
Prora er det kæmpemæssige byggeri Hitler opførte fra 1936-39 og som skulle give den almindelige arbejder mulighed for at holde ferie ved en af Tysklands bedste strande med mottoet: "Kraft durch Freude".
Otte identiske seks-etagers hotelblokke nåede at blive bygget, men aldrig taget i brug.
I dag og gennem de sidste mange år er Prora ved at blive renoveret og en lejlighed koster i omegnen af 288.000€.
Det var lidt svært at finde en P-plads og det første sted vi forsøgte sad der en grum mand (garantrisse en tidligere DDR-Stasi-mand) på en bil og skældte os hæder og ære fra og jagede os væk igen.
Han tilbød vistnok også Flemming en gang tæsk - han bad i hvert fald Flemming om at tage hjelmen af.
Næste sted ved et hotel vi forsøgte at få plads, men der kom der en venlig mand ud (de findes trods alt) og fortalte os, at vi kunne køre til den næste vej og holde der.
Der lykkedes det uden ballade.
Vi gik en tur halvvejs forbi bygningen, som i øvrigt er 4,5 km lang og da det begyndte at regne vendte vi om og fik frokost på en lille Cafë.

Herfra fortsatte vi mod Kap Arkona - det nordligste punkt på Rügen hvor vi også fik eftermiddagskaffe.
Flot udsigt over Østersøen med stejle klinter i stil med Møns klint.
Undervejs hjem via færgen over Beetzer Bodden og vi nåede til Gingst kl. 17.30.
Så var vi igen klar til en fyraftensbajer og aftensmad kl. 19.00.

Lørdag den 1. juni:
Vi valgte alle det korte forslag til en tur over på fastlandet (i modsætning til forslaget på turen til Polen på 300 km) og ud i marskområdet.
Om morgenen startede vi turen i Stralsund - parkerede på Torvet og gik tur rundt i byen - blandt andet ind i en kirke, som var ved at blive renoveret.
Der var derefter tid til formiddagskaffe, men det tog meget lang tid for serveringen.
Turen herefter gik over små veje - nogle af dem lorte veje, igen tunge brosten og betonveje med et slidt lag asfalt, som var en rystende oplevelse).
Vi ankom i god tid til Prerow, hvor der var planlagt en sejltur med hjulskibet "Baltic Star" kl. 14.00 - 15.30.

Birgit og John var ankommet der før os og havde reserveret plads til os alle.
Det var en rigtig dejlig angenehmer stille sejltur i strålende solskinsvejr ud af Prerower Strom og kaptajnen var vældig god til at fortælle om området, om traner, sæler, vandbøfler, stråtag o.s.v.
På nuværende tidspunkt var det ikke muligt at sejle ud i søen i forbindelse med Prerow'er Strom, da indsejlingen var sandet til.
Sjovt nok lå der et dansk firma med et graveskib og var i gang med at uddybe sejlrenden, som hver vinter sandede så meget til, at der kun var 60 cm dybde.
Efter sejlturen vendte vi næsen hjem mod Gingst og var igen klar til aftensmaden kl. 19.00.
Undervejs hjem var vi flere gange ved at blive torperet af uduelige billister - bl.a. tæt mosende kørsel bagfra, modgående overhaling som nær havde havde ramt Bjarne og Jørgen, en usædvanlig torskedum overhaling indenom, hvor billisten næsten mistede herredømmet over bilen da han/hun ville klemme sig ind mellem Jørgen og Grethe og Leif med en farlig manøvre.

Kaptajnen på hjulskibet sagde som det sidste til os, da vi steg af skibet, at "vi aldrig skulle køre hurtigere end at vores skytsengel kunne følge med" - en rigtig god vending, som vi kan bruge i another afsnit.

Søndag den 2. juni:
Hjemturen startede som aftalt kl. 08.30.
Det gik rigtig fint indtil vi kom til Rövershagen, hvor der pludselig var meget lang kø formodentlig til motorvejen.
Det var blevet meget varmt og det var stop and go i mange kilometer.
Ved Rövershagen var hydraulikolien til koblingen på Reinars MC blevet så varm, at det ikke mere var muligt at koble ud og sætte i gear.
Vi var derfor nødt til at holde ind til siden og vente på at det blev kølet af - 4 MC'ere var fortsat over lyskrydset og var derfor kommet langt foran.
Flemming var stoppet og vendte om og kom tilbage.
Efter lidt over en halv time, var olien kølet ned igen, så kunne vi fortsætte.
Vi havde aftalt med den 3 foran, at vi ville prøve at møde dem igen hos McDonald i Rostock.
Vi valgte at køre en anden vej for at undgå køen og kørte derfor til færgen ved Warnemünde.
Det lykkedes dog ikke at mødes med de andre og vi valgte derfor at køre direkte hjem med motorvejen.
Ved Lübeck var der dog igen en vældig kø ved afkørslen mod Hamborg, men vi kunne heldigvis køre mellem bilerne og komme videre på den måde og derved undgik vi også, at olien blev varm igen.
Desværre kunne Birgit og John ikke køre imellem bilerne og følge med os, men det viste sig, at Merceren kunne lavtflyve og var hurtigere i Sønderhav end os - det var nok heller ikke nødvendigt at holde så mange pause som os, når man nu har Aircondition.
Det gik flot på motorvejen over Neumünster til Danmark hvor vi ved kl. 18.00 mødtes med de andre tre ved Anni's Kiosk.

Kørte kilometer iflg. navigatoren:
30. maj 2019: 438 km - gennemsnitsfart: 38 km/t
31. maj 2019: 145 km
1. juni 2019: 217 km
2. juni 2019: 441 km - gennemsnitsfart: 41 km/t
I alt 1.241 km

Når man ser bort fra de forskellige uheldige omstændigheder og en del meget dårlige veje (fortrinsvis tunge brosten) var det en rigtig hyggelig og god tur, som det altid er, uanset, hvad vi kommer ud for.
Bilerne havde meget svært ved at følge trop p.g.a. de mange lyskryds og den intensive trafik på Rügen og måtte køre deres egen tur - man skulle tro, at alle nordtyskere var på Rügen denne Kr. Himmelfartsferie.
Stor tak til turudvalget - Per, Bjarne og Flemming for en veltilrettelagt tur.
Der kommer flere billeder lidt senere, når der er samling på dem.

Næste års tur vil Reinar godt stå for - har tænkt på en kortere tur, så det bliver lidt kortere at køre turen hjem igen.
Tanken er måske til Büsum, køreture i omegnen (Ejderen) og en heldagstur til Helgoland (uden MC).
Eller en tur i Danmark - i nærheden af Holstebro med køreture til heden, Flymuseum,  o.s.v.
Lad mig høre hvad I tænker om det.

Se fotos i stor udgave - klik på firkanten under billederne.
*******************************************************************************************************
Orienteringsmøde afholdtes søndag den 31. marts kl. 14.00 hos Susanne og Per til brøtåt, boller, kaffer og øl.
Der er to forslag til ruten lørdag - en kort i vadehavet ved Rygen og en lang - 295 km til Polen.
Hent Bjarnes ruter til Garmin (alle, også alternativ lørdagstur) - klik her


* * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Turudvalget har besluttet at turen denne gang går til Rügen.
Der er forhåndsreserveret 9 dobbeltværelser på Hotel Rügen Park - Risskov rejser
Prisen pr. person i dobbeltværelse er 1619,-DKK.
Der er p.t. tilmeldt 17 personer.
Tilmeld dig allerede nu, hvis du har lyst til at deltage.
Se mere om hotellet på www.hotel-ruegenpark.de
Seværdigheder på Rügen - Tripadvisor - Travel Guide
Der er ca. 415 km til hotellet.

Depositum på 5848,-DKK skal erlægges til Risskov Bilferie den 21/12 2018.
Der kommer snarest besked ud til alle tilmeldte, når Risskov har fået bekræftet reserveringen.


Tilbage til indhold