Torsdag den 16. juli 2020 - Ribe
Program tidligere år > 2020 Program
Afgang kl. 19.00 fra Torvet i Gråsten
til Ribe, hvor vi vil forsøge at finde Galgebakken - videre herfra tll Kammerslusen og hjem.
Det lykkedes at finde Galgebakken - Jørgen var så vaks at spørge et par gående og fik svar inden vi andre havde fundet løsningen via vore smartphones :-)
De gamle metoder er nogle gange bedst.
Vi var kørt lidt for langt og måtte gå et par hundrede meter tilbage og ind i Ribe Plantage, hvor vi fandt Galgebakken.
Det er ikke skiltet særlig meget, d.v.s. det eneste skilt vi så, var et informationsskilt lige ved Galgebakken.
Turen derover gik via Rødekro, Gram, Fole, Harreby, Obbekjær og efter at have set Galgebakken kørte vi til Kammerslusen hvor vi lige akkurat nåede at købe en kop kaffe og en is inden de lukkede kl. 21.
Hjemturen over Roager og Frifelt og små veje til Toftlund hvorefter vi kørte direkte til Gråsten.
5 MC - 5 personer - 176 km
En henrettelse på Galgebakken
Skarpretteren Vitt Wagener fik 8 rigsdaler for at hugge hovedet af Anders Andersen Storgaard om formiddagen den 26. januar i 1744. Halshugningen foregik med økse; sværdet blev kun brugt til fine personer. Borgervæbningen slog kreds om højen, borgmesteren læste dommen højt, og en præst sagde nogle trøstende ord til den anklagede. Henrettelsen kunne begynde.
Skarpretteren havde dog ikke gjort sit arbejde godt nok, for blokken, som hovedet skulle hvile på, var for lille til Storgaards kraftige krop, og det løse sand gav efter for øksehuggene. Efter to hug måtte skarpretteren nærmest skære hovedet fra kroppen.
Dødsstraffen blev ophævet ved lov i 1978. Da de sidste henrettelser fandt sted i forbindelse med retsopgøret efter Besættelsen 1940-1945, havde den dog ikke været anvendt siden 1892.
Hvad kostede en skarpretter?
Den sidste skarpretter i Ribe hed Vitt Wagener, og han var skarpretter fra 1713 til sin død i 1745. Wagener var, som navnet antyder, udlænding. Han modtog en fast løn for at holde Torvet og Skibbroen rent, og dertil havde han en lille fribolig i et hus i den sydlige ende af Præstegade.
Der var faste priser for at udføre skarpretterarbejde. Fra magistraten i Ribe findes en instruks dateret 30. august 1731, som viser tariffen:
10 rigsdaler for at hugge et hoved af med sværd (dette var forbeholdt finere folk)
8 rigsdaler for at hugge et hoved af med økse (menigmand blev næsten altid henrettet med økse)
4 rigsdaler for hugge en hånd af (dette skete som regel for tyve og røvere)
4 rigsdaler for at sætte en hånd og et hoved på stejle
12 rigsdaler for at partere en hel krop og sætte den på stejle
10 rigsdaler for en hængning
4 rigsdaler for at nedtage liget
