Torsdag den 31. august 2023 - Jættestue
Program tidligere år > 2023 Program
Afgang fra Torvet kl. 19.00
Vi kørte over Aabenraa, Rise Hjarup, Ø. Løgum, Hovslund, Nørre Hjarup til Jættestuen.
Her gik vi en lille tur i det våde græs og fik støvlerne gjort rene og kiggede på Jættestuerne.
Hjemturen til Aabenraa i stedet for Haderslev, da det hurtigt bliver mørkt nu, over Over Jerstal, Vedsted, Abkjær, Marstrup, Hovslund Stationsby, Havnegrillen i Aabenraa.
Den var dog allerede lukket så vi pausede kun der inden vi alle kørte hjem derfra.
7 MC - 7 personer - 97 km
Jættestue ved Over Jerstal og evt. is i Haderslev eller Aabenraa.
Langs landevejen, kun en lille kilometer nord for Over Jerstal, ligger en flot samling storstensgrave fra bondestenalderen, ca. 3.300 f.Kr. På det lille arealfredede og offentligt tilgængelige areal, med tilhørende P-plads ud til landevejen, ligger en jættestue, en stordysse og en gravhøj med et ødelagt kammer samt en endnu ikke undersøgt gravhøj.
Jættestuen blev delvis ødelagt af tyskerne under 2. verdenskrig ved opførelse af primitiv bunker.
Restaureret af Nationalmuseet.
Der er gennemført arkæologiske undersøgelser ved både stordyssen og jættestuen i 1931 samt 1959, hvorunder der blev fundet offerkeramik foran kammerindgangene - og i selve kamrene var der offergaver i form af flintøkser og keramik. Et informationsskilt på stedet uddyber historien.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.Kr.-ca. 1700 f.Kr.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. I enkelte af de undersøgte jættestuer er der fundet hen mod 100 gravlagte personer. Stendysserne var lukkede, stenbyggede gravkamre, der siden udvikledes til de noget større jættestuer med ofte rektangulære gravkamre, hvortil der var tilknyttet en stenbygget indgang udgående fra gravkammerets ene langside, så det var muligt at komme ind og ud. Forenklet er udviklingen af kamrene, at de i starten ligger på langs i højen og dernæst på tværs, hvorefter de forsynes med en gang og endelig bliver fem- og sekskantede. Stendysserne og jættestuerne er komplicerede, ingeniørmæssige konstruktioner, hvor de tonstunge side- og dæksten har været omkranset af særlige lag af sten, ler, knust flint og stenplader, der har haft til formål at holde regnvandet væk fra gravhøjens indre, så gravkammeret forblev tørt.
Ruteforslag - 111 km:
