Torsdag den 02. juli 2020 - Gram Slot
Program tidligere år > 2020 Program
Afgang kl. 19.00 fra Torvet i Gråsten
Turen gik som planlagt til Gram Slot - vi "hastede" derud fordi der på deres hjemmeside stod, at de lukkede kl. 20, men da vi kom derud spurgte vi køkkenpersonalet, som havde rygepause, og de fortalte, at de havde åben til kl. 21.
De var hurtige til at gøre et bord klar til os.
Der var et selskab på 12, som havde meldt afbud, så de stod med nogle forretter, som vi kunne få til fordelspris, men ingen af os ville det.
Der var sandkage eller brownies, så det bestilte vi.
Choket på 70,- kr. for en kop kaffe og tre små stykker brownies med et par jordbærstykker fik vi, da vi skulle betale.
Det var lidt i overkanten :-)
Det regnede lidt undervejs til Gram.
Vi kørte direkte til Gram via Rødekro.
Da vi skulle hjem så Jørgen, at han havde glemt at få proppen i, hvor man hælder olie på motoren, efter at han havde hældt olie på i eftermiddags.
Så Ole forsøgte med en næsesprayflaske, men den ville ikke sidde fast - gevindet passede ikke :-), så der kom en klud i i stedet for.
John K var tilbage på MC på en ny BMW - i sidste uge fortalte han, at nu var hans BMW MC solgt, så da troede vi, vi havde mistet et medlem mere.
Hjemturen gik over Vester Lindet, Øster Lindet, Oksenvad, Mølby, Simmersted, Maugstrup, Haderslev, Aabenraa, Felstedskov, Felsted, Graasten.
7 MC - 7 personer - 141 km