Tove og Bjarne i Østrig - MC Graasten - ta' en tur med os!

Ta' på tur med os - vi mødes på Torvet i Gråsten torsdage kl. 19.00
(fra september dog kl. 18.00)
Ta' på tur med os - vi mødes kl. 19 på Torvet i Gråsten
Gå til indhold

Tove og Bjarne i Østrig

Om MC Graasten

Østrigstur 2011

Vi startede mandag den 20-6-2011 kl. 9.00 fra Dyrkobbel, vi havde planlagt at køre det meste af vejen til Østrig af hovedvejene i Tyskland, vi valgte dog at tage motorvejen frem til lige nord for Hamburg.
Vi lagde ud med godt vejr fra morgenstunden indtil middag hvor vi holdt et lille hvil samt frokostpause lige omkring Lauenburg.


                                                                                     
Det begyndte at små regne lidt, det var dog ikke meget, vi kørte nærmest fra det og kom igen ind i godt vejr, vi kom igennem mange små hyggelige landsbyer.
Vi gjorde holdt for ca. hver time, så vi fik besøgt mange tankstationer, for her havde vi mulighed for at få lidt indenbords.
Vi havde på forhånd bestilt hotelværelse i Magdeburg, det viste sig at ligge et godt stykke udenfor byen ca. 7-8 km`er, så da vi ankom godt trætte og forkørte kl. 19.00 og fandt ud af dette, var der ikke andet at gøre end hurtigt i bad og op på kværnen igen og indtil byen og finde lidt at spise, men det gik nu godt nok


Tilbage på hotellet, som i øvrigt var et umærket hotel til 49 eur + 13 eur morgenmad synes vi var billigt. Vi havde kørt ca. 500 km denne dag, før vi startede på turen havde vi invisteret i et komfort luftkissen fra Louis i Tyskland, Tove mente at hun havde mindre ondt i bagdelen, som hvis hun ikke havde siddet på denne.

Tirsdag d. 21-6 kl. 9.00 efter vi havde fået morgenmad begyndte vi at køre mod Regensburg hvor vi havde bestilt overnatning hjemmefra.
Vi kørte kun på hovedveje, en gang imellem tro vi også at de var små veje, for de var godt nok små, der var næsten ingen trafik, vi havde næsten det hele for os selv, formiddag lignede landskabet næsten som derhjemme, men om eftermiddagen blev terrænet mere kuperet senere begyndte bjergerne at komme, så blev det sjovt.
Det stiler nogle krav til makinens og kørerens køreegenskaber, men det gik nu meget godt Yamaha`en kørte virkelig fortrinligt.

Vi kom igennem mange små bjerglandsbyer, de havde virkelig gjort en masse ud af torvet og deres kirker, det var næsten lige meget hvor små byen var, men de havde alle en smuk og velholdt kirke, og vi tro ikke kun det var for at imponere turisterne, for vi tror ikke at det var hver dag der kom turister.
Vi ankom til Regensburg kl. ca. 19.00 og havde kørt ca. 450 km, vi skulle bo i næsten centrum, så den aften kunne vi gå os til rette, så vi glædede os til at komme ned i byen og få lidt at spise og en stor kold fadøl ovenpå dagens strabasser.
Hotellet var moderne uden nøgler men med koderne man skulle taste ind, det fungerne udmærket, vi fik en taglejlighed med masser af skråvægge lidt hyggeligt.

Vi fandt en fortorvs restaurant hvor vi kunne få lidt og spise og vores velfortjente fadøl, Regensburg har en meget smuk bymidte som bestemt er et besøg værd hvis man er på de kanter.
Vejret denne dag havde været nogenlunde med kun et par små byger under vejs, vi har ikke på noget tidspunkt været gennem blødte.

Onsdag d. 22-6 kl. 9.00 efter en god nattesøvn og et godt morgenmåltid var det tid til at bryde op igen, så vi startede på den sidste etape før Østrig, vi skulle kun køre ca. 300 km, så det mente vi jo skulle være ren afslapning, men vi blev klogere det meste forgik i bjergkørsel op og ned, igennem en masse sving, her skal man virkelig være på stikkerne hele tiden, der er ikke autoværn alle steder, og der går bare langt ned.



Der er mange motorcykler i Østrig, der mange tysker der køre der ned og kører, vi mødte ingen danske motorcyklister.
Efter mange timer i sadlen igen og meget udfordene kørsel kom vi til hotellet kl. ca. 17.00 som er et meget charmerne familiehotel.


Her skulle vi bo de næste 4 dage, familien er meget finke og behjælpelig, de vidste næsten ikke hvad godt de skulle gøre for os.Vi havde bestilt med halv pension, maden var speciel det var ikke noget vi havde prøvet før, men det smagte godt, til aftensmad var det 4 retter og det var altid forskellige retter at vælge imellem.
Vejret havde hele dagen vist sig fra sin fine side med fuld solskin.
Torsdag d. 23-6, vi stod op til det flotteste solskinsvejr, så vi besluttede os til at vi ville ud og opleve lidt af Østrig, så op på dyret igen og langs.
Vi kom igen ud på de små bjergveje med masse af sving (-:, vi kørte en tur til Zams, hvor vi kunne se et vandfald hvor der kom mellem 1.000 - 2.000 ltr. Vand pr. sek, dette drev en vandtubine der forsynede halvdelen af byen med strøm.



Der var helligdag den dag i Østrig, så de fleste butikker havde lukket, og mange af centrum i byerne var afspærret for trafikken, fordi man havde optog op til kirken, mange indbygger var iført smukke nationaldragte.



Da vi skulle tilbage til hotellet var det begyndt at regne ret kraftig, så her blev vi meget våde, det var heller ikke så spændende at køre i bjergerne med alle svingene, men vi slap da igennem uden uheld, resten af dagen og aften regnede det, det var også den eneste dag med vedvarende regn.

Fredag 24-6 startede med regnvejr, vi besluttede at holde mc-fridag for at spare en hvis legemsdel til de næste dages strabasser, så vi valgte at gå en lille tur i bjergerne på ca. 20 km, vi snakked med vores hotelvært hvor vi kunne gå hen, han havde mange gode forslag.
Vi valgte at gå en tur op til en bjergby der hedder Vanis, man kunne gå langs med en bæk derop, og gennem skoven på hjem.
Det havde i mellem tiden stoppet med at regne og solen var brudt frem, vi valgte at låne en paraply på hotellet, for vi ved jo når har en paraply med regner det aldrig, dette holdt også stik, vi havde det fineste solskinsvejr hele vejen, og det tog ca. 5 timer i alt, men det var det hele værd sikker dog en fantastisk udsigt, vi stoppede op mange gange og bare nød udsigten,
vi mødte ikke andre vandre så det var bare så idylisk med bækken der løb i baggrunden og køer der gik rundt med klokker på.



Efter 5 timer og godt trætte af vandring gik vi en tur ned i byen for at nyde en velfortjent kop kaffe med et stykke lagkage, det havde vi da fortjent med alle de kalorie vi havde forbrændt.



Lørdag det var overskyet da vi stod op, vi skulle i dag påbegynde vores hjemrejse, vi skulle køre til Nürnberg ca. 370 km, vi vidste at dette ville blive en lang tur da meget af den ville foregå i bjerge.
Efter veloverstået morgenbuffet og afsked med hotelværten begyndte vi på hjemrejsen kl. ca. 9.00.
Vi kom igen en tur op i bjergerne uden om Innsbrug en anden vej som derned, temperaturen var behagelig ikke så varmt, til at holde ud.
                                                                                                      


Efter en 9-10 timer på motorcyklen ankom vi til hotellet i Nürnberg, som lå næsten i centrum, så et hutigt brusebad og ned og finde et sted vi kunne spise, vi må have misforstået dem i receptionen for vi gik modsat som de havde sagt, men gjorde nu ikke noget for vi fandt en rigtig hyggelig græsk restaurant hvor vi fik en rigtig god middag med stor fadød til kun 25 eur.
Bagefter fandt vi ind i centrum som var meget pæn og hyggelig



Hotellet var det dyrste vi havde boet på næsten 100 eur. 49+15 (parkeringskælder)+34 (morgenmad), så det vil vi nok ikke anbefale til andre.

Søndag den 26-6 vi stod op til regnvejr, vi havde en lang dag foran os den længste på turen ca. 500 km, efter vi havde spist morgenmad var det klaret op, og inden vi havde pakket sammen og startet op var det tør vejr.
Vi kom igennem rigtig mange små landsbyer i Tyskland, og besøgt en masse tankstationer så vi kunne få lidt indenbords undervejs, turen til Hannover hvor vi havde planlagt vores sidste ophold før Gråsten, er der ikke så meget at skrive om den skulle bare overståes.
Vi havde lidt småregn undervejs, dog unden at blive rigtig våd.
Vi ankom til hotellet kl. ca. 20.00 godt trætte, vi skulle bare skynde os at få lidt andet tøj på og finde noget at spise før de lukkede, men der var ca. 10 km. ind til byen det havde vi bestemt ikke lyst til at køre, så ind på GPS og finde det nærmeste pizzaria, vi fandt et 2 km væk, så vi skyndte os at gå derhen, men det var et rigtig snusket sted, men sulten var vi jo så vi bestilte, det virkede nærmest som de var ligeglade om vi bestilte eller ej.

Mandag 27-6 vi stod op til det fineste solskinsvejr, vi havde planlagt en lidt større etape den sidste dag op igennem nordtyskland, men vores kroppe var ved at blive godt møre, så vi valgte at lade GPS eren bestemme den hurtigste vej uden motorvej, så vi skulle kun køre ca. 300 km, men jeg ved ikke lige hvad der er gået galt, men vi kom næsten midt ind gennem Hamburg og ned omkring frihavnen, bevares det var da vældig intressant at se, men det tog over en time at komme igennem alle lyskrydsene.
Mc eren havde det meget varmt og den puste al den varme luft ud på mine stakkels knæ, så jeg havde næste fået brændvabler på dem.
Lige efter Schleswig var der sket et trafikuheld lige før vi kom, men lige hvad der var sket ved vi ikke, vi blev ledt uden om.
Vi kom til Gråsten kl. 16.00 godt forkørte og trætte.

Eftertanke:   Østrig er et meget flot land at besøge på MC hvis man er til bjerge, vi må sige at vi har haft et perfekt vejr til at køre i med behagelig temperatur, ikke for meget regn og noget sol, vi må nok indrømme det er langt at køre hvis man tager hovedvejene derned, vi har i alt kørt ca. 2700 km, hvoraf de 200 km var på motorvej.
På mc får man virkelig noget til sanserne som lugte, høre,syns og næsten også smagsans, men det er hårdt at køre selv derned, det havde nok været mere behageligt at taget toget med mc eren på, men vi synes det er dyrt at tage toget, det billigste vi har kunnet finde er omkring 300 eur pr. vej, dvs. 600 eur, det kan man gøre billigere ved at køre selv med nogle overnatninger.
Vi kan på det varmeste anbefale andre at prøve turen.

Vi ses derude

Tove og Bjarne




Tilbage til indhold