Kolonnekørsel - MC Graasten - ta' en tur med os!

Ta' på tur med os - vi mødes på Torvet i Gråsten torsdage kl. 19.00
Gå til indhold

Kolonnekørsel

KØRSEL I GRUPPER/KOLONNEKØRSEL

Hent den fulde Vejledning om kørsel i grupper her


Kolonnekørsel i kort form - hent dem her


Du bør som minimum læse nedenstående.


Førerhunden har følgende forpligtelser:

1. Skal kende ruten så godt som muligt og skal så vidt muligt fortælle de medkørende, hvad ruten er og hvor målet er.
2. Skal holde tempoet inden for lovens grænser.
3. Skal holde øje med at alle følger med.
4. Skal accelerere langsomt efter kryds m.v. så de bagved kørende har mulighed for at nå op/følge med uden at skulle overstige fartgrænserne.
5. Hellere køre forbi en misset afkørsel og derefter vende hele gruppen end foretage brat opbremsning - det kan medføre uheld bagved.
6. Holde passende pauser - evt. forhøre sig hos de medkørende, hvor langt der må være imellem pauserne.
7. Ved lige antal kører førerhunden i inderbanen. Ved ulige antal kører førerhunden i yderbanen. Derved kører den sidste i kolonnen i yderbanen og spærrer for evt. biler, som vil mase sig op i kolonnen.

7a. Det er kun førerhunden og ingen andre, der skifter bane, når en MC forlader kolonnen - de andre fylder op i deres egen bane.
8. Ved overhaling køre langt frem foran det overhalede køretøj, så resten af gruppen kan få plads til at overhale.

Gruppen har følgende forpligtelser:

1. Holde sporet uanset at nogen dropper ud af kolonnen for f.eks. at køre hjem før turen er slut, d.v.s., at de bagvedkørende ikke krydser spor men fylder op bagfra.
2. Aldrig overhale gruppen (eller overhale den forankørende inden for gruppen) medmindre der er en gyldig grund (ønske et stop p.g.a. tankning, toilet, motorproblemer eller lign.)
3. Holde afstand til hinanden - en god regel er, at man skal kunne se den bagved kørende i sidespejlene, og d.v.s., at den bagved kørende om muligt skal tjekke den forankørendes sidespejle og øge afstanden. Så det betyder: Kør aldrig op på siden af den forankørende.
4. Slutte op ved vejkryds, lyssignaler o.s.v., så alle kan nå at komme med over.
5. Køre enkelt række i sving, se nedenfor.
6. Trække kolonnen ud i længde eller evt. vente ved afkørsel, såfremt der er nogen, som ikke er nået med over krydset, en afkørsel eller lignende.
7. Holde konstant fart i kolonnen.
8. Ved overhaling køre langt frem foran det overhalede køretøj, så resten af gruppen kan få plads til at overhale.

Tilbage til indhold