Torsdag den 21. juni 2012 - Frøslev Feltflyveplads v. Martin Reimers - MC Graasten - ta' en tur med os!

Ta' på tur med os - vi mødes på Torvet i Gråsten torsdage kl. 19.00
(fra september dog kl. 18.30)
Ta' på tur med os - vi mødes kl. 19 på Torvet i Gråsten
Gå til indhold

Torsdag den 21. juni 2012 - Frøslev Feltflyveplads v. Martin Reimers

Program tidligere år > 2012 Program

Vi kørte fra Torvet kl. 19.00 og samlede Martin op på Felstedvej.
Vi kørte over Kværs, Søgård, Kliplev og via Hærvejen til Fårhus ud i Frøslev Plantage.

Martin fortalte om sin baggrund og hvordan han havde fået interesse for 2. verdenskrig, mens han var ansat på Rømø.
Da han kom til Gråsten fik han igen igennem en kollega fornyet interesse for krigen og blandt andet Fårhus Flyverskjul og så var der lige Johannes Mathiesen, som gerne ville skrive et par A4 sider om flyverskjulet, men ikke helt selv var i stand til det. Martin ville godt hjælpe med at skrive det ned men det greb om sig og det endte med at blive en bog, som man bl.a. kan låne på biblioteket.

Men man kan også læse meget mere om 2. verdenskrig langs grænsen og Fårhus Flyverskjul på Martins hjemmeside www.avlg.dk


Det var en meget interessant tur i en meget lille del af plantagen og Martins evne til at vise og fortælle om Flyverskjulet, gjorde at alle fik en meget informativ aften med historiske oplysninger, som var ukendt for mange.

Undervejs holdt vi en lille kaffepause til Ritas hjemmebag.

Vi kan kun sige tak til Martin for en meget interessant aften.

13 MC - 2 biler - 19 personer - 60 km

Vi mødes på Torvet kl. 19.00

Tur til Fårhus Feltflyveplads - Skovfoged Martin Reimers guider os og fortæller om de gamle flyverskjul i nordkanten af Frøslev Plantage, som ikke mange kender.
Det er et lidt spooky sted og Martin Reimers kender historien og historierne om stedet rigtig godt.
Martin Reimers har skrevet en lille bog om det.

Turen starter med at vi henter Martin ved hans hjem - han skal køre med en af os (sandsynligvis Reinar) -  og derefter kører vi til skovkanten i Frøslev hvorfra vi til fods går en tur på ca. 1½ time, hvor Martin fortæller de forskellige historier.
Det meste af turen vil være på skovstier men enkelte steder på tværs i terrænet.
Vi holder kaffepause undervejs og Rita medbringer kage til os.

Der er mulighed for, at andre interesserede i 2. verdenskrigs historie kan deltage - koner, bedsteforældre, svigerforældre o.s.v.
Martin Reimers har også en meget interessant hjemmeside som varmt kan anbefales, hvis man interesserer sig for 2. Verdenskrig: Anden Verdenskrig Langs Grænsen: http://www.avlg.dk


Hvis vejret ikke arter sig forsøger vi torsdag den 28. juni.
De, der ikke kommer på motorcykel kan enten køre bagefter MC'erne eller mødes med MC'erne på det angivne sted på kortet nedenfor. Større kort kan hentes ved at klikke her
eller på kortet.

Tilbage til indhold