Torsdag den 27. maj 2021 - Møgeltønder - MC Graasten - ta' en tur med os!

Ta' på tur med os - vi mødes på Torvet i Gråsten torsdage kl. 19.00
(fra september dog kl. 18.30)
Ta' på tur med os - vi mødes kl. 19 på Torvet i Gråsten
Gå til indhold

Torsdag den 27. maj 2021 - Møgeltønder

2021 Program
Afgang kl. 19.00 fra Torvet i Gråsten

Vi kørte direkte til Møgeltønder for at nå dertil inden lukketid.
Alle caféer var lukkede, men det gjorde ikke noget, for Jørgen havde kaffe og en rabarberkage med, som hans datter havde bagt i eftermiddags.
Vi holdt på parkeringspladsen over for Schackenborg Slot og satte os ved nogle borde og bænke.
Tak til Jørgens datter for en dejlig kage :-)

I det tidligere ishus kunne man købe hjemmelavede flødeboller i alle afskygninger - nu hedder butikken: Fylla Chokolade - se nedenfor.
Så nogen af os købte et par stykker - prisen var 20,- kr. pr. stk., lidt dyrt måske, men de smagte godt.

Hjemturen bag om Møgeltønder over Ubjerg, Sæd, Lydersholm, Rens, Ll. Jyndevad, Sofiedal, Frøslev, Padborg, Bov, Kruså, Gråsten.

6 MC - 7 personer - 125 km.

Mens vi stod og ventede på afgangen på Torvet holdt der en hollandsk varebil og brummede dieselos ud mens en ung mand gik og vandede blomsterne i pendlerne, som er i byen.
5 meter frem til næste pendel o.s.v.
Jeg gik over og spurgte ham, om han virkelig kom fra Holland og til min store overraskelse gjorde han det.
Firmaet som han arbejdede for, havde kontrakt på at vande blomster på en rute fra Stockholm til Tønder - 87 timers arbejdsuge - indflyvning af hollandske medarbejdere.
Varebilen blev dog stående i Danmark.
Men firmaet havde en kontrakt på at passe de hollandske blomster, som er i pendlerne.
Medarbejderne fløj hertil for en billig pris.
Men alligevel - i den kommune vi bor i - Co2 neutralitetet o.s.v., så er det mildest talt Molbo .....


Fylla Chokolade:


Tilbage til indhold