Lørdag den 3. maj 2014 - Historisk tur i Sdj. - MC Graasten - ta' en tur med os!

Ta' på tur med os - vi mødes på Torvet i Gråsten torsdage kl. 19.00
(fra september dog kl. 18.30)
Ta' på tur med os - vi mødes kl. 19 på Torvet i Gråsten
Gå til indhold

Lørdag den 3. maj 2014 - Historisk tur i Sdj.

Program tidligere år > 2014 Program

Afgang kl. 09.15 fra Torvet i Gråsten til Dybbøl Banke

Dagen begyndte på P-pladsen ved Dybbøl Historiske center, hvor vi blev inddelt i grupper til resten af dagen.
Der var ca. 120 MC'er med 160 personer.

Kl. 10 blev vi ved den store flagstang budt velkommen af Karsten Bøttger og derefter var der foredrag Dybbøl Banke. Guiden fra Historecenteret, Arne Jensen, som virkelig kunne levendegøre begivenhederne op til og under slaget på Dybbøl.

Efter foredraget gik turen videre til Cathrinesminde Teglværk, hvor der var et kort foredrag om teglværkene i Danmark og omkring Flensborg Fjord.
Herfra kørte vi til Sottrupskov for at høre om Nydambåden, findestedet, byggeprojektet og meget mere.

Fra Sottrupskov kørte vi til Brundlund Slot i Aabenraa, hvor vi også fik fortalt historien om slottet og hvad det var blevet brugt til - oprindelig havde der været et forsvarsværk omkring slottet.
Fra Aabenraa kørte til til Kalø for blandt andet at spise frokost og høre om skibsværftets histore.

Efter frokosten fortsatte vi til Bronzealderhuset i Vojens, hvor vi fik forklaret historien om huset, at der havde ligget 4 huse i området, og om fundet af høvdingekvinden - Skrydstruppigen.
Fra Vojens kørte vi mod Skamlingsbanken til det sidste foredrag om stedets oprindelse og historie.
Turen blev afsluttet med kaffe og kage.

Ruten var veltilrettelagt på mange små og smukke veje i smukt vejr i det sønderjyske landskab.
Herfra gik det hjemad - da solen forsvandt blev det mærkbart koldere og det var bare om at komme hjem.
Vi ankom til Gråsten kl. 18.00.
En dejlig dag, og vi var enige om at deltage i en ny tur i 2015, så hold øje med MC Travel's hjemmeside et par måneder før den 1. maj, for der er run på tilmeldingerne.
I år havde Karsten måttet sige nej til 140 MC'ere.
Vi har i alt kørt 217 km fra start og slut i Gråsten.



MC Travel - gratis MC Ture.

Se filmen nedenfor - sidst i filmen er der billeder fra dagen. Under filmen er der slidshow med billederne, hvis du gerne vil se dem med det samme.


Tilbage til indhold